Om os

Om os

Hvorfor?
Vi har valgt at skabe JobVærkstedet, fordi vi ønsker at sætte vores mangeårige kompetencer og erfaringer i spil. Vi har fokus på relationer og tror på, at relationsarbejde og vores anerkendende tilgang øger kursisternes ejerskab i forhold til sin egen plan om et bæredygtigt arbejdsliv.

Hvordan?
JobVærkstedet udvikler en ”ny” konsulentpraksis samt tilbyder undervisning, organisationsudviklings- og konkrete konsulentopgaver for virksomheder, organisationer, foreninger og kommunale job- og socialcentre. Vi anvender teoretisk og praktisk viden inden for evidensbaserede metoder, og vores teoretiske udgangspunkt er en socialkonstruktivistiske forståelsesramme.

Hvor?
JobVærkstedet er placeret bag Frichsparken i Åbyhøj. Her har vi lyse lokaler, hvor vi har lagt vægt på at skabe et forskelligartet miljø, med mulighed for at arbejde både kollektivt og individuelt. Vi tilbyder gratis kaffe og the.

Værdier
Bevidst opmærksomhed på muligheder, potentialer og forandring er betydningsfuldt i vores relation til samarbejdspartnere og kursister. Vi arbejder derfor ud fra følgende værdier:

Potentiale
Fokus på potentialer handler om at opdage alle de kompetencer, vi har. Det handler om at sætte nye ressourcer i spil og opdage alt det, man kan og som man kan drage nytte og gavn af.

Mulighed
Når vi sætter fokus på muligheder, er det i en overbevisning om, at det er dér, forandringspotentialerne befinder sig. Når vi arbejder med muligheder, kan vi forandre vores livssituation i en ny og konstruktiv retning, som giver mening.

Forandring
Det eneste, der er konstant, er forandring. Derfor er det vigtigt at fokusere på, hvordan forandring kan være et vigtigt element i forskellige livssituationer og livsbetingelser.